GRATIS FRAGT Køb over 799,- KUN kr. 29 til Pakkeshop
30 DAGES RETURRET På alle køb
KUNDESERVICE 28 20 00 23 / info@boernibalance.dk

Dukker

Dukker har gemmen tiden altid været noget af det mest populære legetøj til piger. Mange drenge er heldigvis også glade for at lege med dukker, specielt helt små drenge. Børn leger med dukker, fra de er helt små. Det er her, de første rollelege bliver skabt. Dukkerne hjælper barnet med at tilegne sig sociale færdigheder, forstå relationer, øve motorikken og udvikle sproget.

Dukker til leg og læring

Den 1 årige bruger dukkerne til at eksperimentere med og undersøger farver og former. Først skal der læres at tumle dukken, vende den rigtigt og sidst men ikke mindst lægge den til at sove. Der bliver trænet en masse færdigheder. Der bliver draget omsorg og udvist ansvarlighed, det nære og kendte udgør en stor del af legen.

Fra ca. 1½ års alderen begynder barnet at lege dukkelege. De består som oftest i, at gøre ting efter, som større børn gør. Med andre ord, der bliver øvet i, at lege med dukker.

Fra ca. 3 års alderen begynder rollelegene at blive længere og mere fantasifulde. Legene vil være inspireret af dagligdagen, og barnet lærer at forstå sig selv og sine omgivelser gennem legen.

Babydukker og dukker til større børn

Der findes mange forskellige dukker - i alle mulige udformninger og størrelser. Det er vigtigt, at barnet får en dukke, der passer til barnets egen størrelse. Små børn skal ikke have for store dukker, da de så ikke kan tumle dem, og det, de ønsker at lege, går tabt. Den første dukke må meget gerne være en stofdukke eller en slaskedukke. Det er vigtigt, at det lille barn får en dukke, som ikke indeholder små dele, såsom øjne, der kan åbne og lukke, da de små dele kan løsne sig fra dukken, og barnet kan putte dem i munden. Det bedste valg af barnets første dukke, er valget af dukken, der minder om bamsen, som barnet kender – en sød og blød dukke, som er lige til at kramme.

Livagtige dukker uden for mange dikkedarer

Når barnet er omkring 3 år, bliver legen med dukkerne mere avanceret, og barnet vælger sin dukke ud fra legen. Skal det være en babydukke, der skal puttes og nusses, skal det være en dukke, som skal deltage i legen som storesøster eller storebror, eller måske en fashion-dukke, som skal være voksen. Der bliver leget med alle dukkerne i forskellige sammenhænge. Det er dog vigtigt at huske, at babydukken sagtens kan pottetrænes, uden at den kan tisse, og at dukken sagtens kan græde - også uden lyd!

Dukker og tilbehør

Hos Børn i balance har vi rigtig mange forskellige dukker, så du finder nemt en dukke, der passer til netop dit barn. Her er både drengedukker, pigedukker, babydukker, bløde dukker, slaskedukker og dukker med fast krop. Se vores udvalg af dukker i forskellige størrelser og bemærk også, at vi forhandler sødt og smart dukketøj og andet tilbehør til yndlingsdukken. Dukketøjet, og andre ting til dukkebarnets unge mor eller far, finder du under kategorierne dukketøj og Dukketilbehør.

Kun dukker uden phthalater

I Danmark er der forbud mod phthalater i legetøj til børn under 3 år, og naturligvis er alle dukker, som forhandles hos Børn i balance, CE mærket og helt fri for phthalater. Som en af de største forhandlere af dukker og andet legetøj i Danmark, er sikkerheden og trygheden en kerneværdi for os. Vi er meget opmærksomme på, at legetøjet ikke udgør nogen sundhedsrisiko, og at der ikke er phthalater i det, så vi kvalitetssikrer løbende vores sortiment. Alle vores dukker er testede og med garanti fri for hormonforstyrrende stoffer, så du kan trygt lade dit barn lege med dukker, som du køber her hos os.

Kurven er tom