GRATIS FRAGT
Ved køb over 499,-
1 til 2 dages levering
30 dages returret
KUNDESERVICE
Tirsdag og Torsdag Kl: 11:00-13:00
28 20 00 23 / info@boernibalance.dk

Størrelsesguide til Puky løbecykler

størrelsesguide Puky løbecykler

 

Har du et barn i 2-5 års alderen?
En løbecykel fra PUKY gør det sjovt for de små børn at bevæge sig. Samtidig er en PUKY løbecykel fantastisk til at træne ligevægt og koordination allerede i en tidlig alder.

Med en løbecykel giver du dit barn en succesoplevelse ved at lade barnet bevæge sig selvstændigt over større afstande. Barnet kommer også let fremad i ujævnt terræn og bliver derved mere mobilt at have med.

Man kan betragte en løbecykel som en forberedelse til en almindelig cykel, hvor barnet får en så god balance, at det oftest kan springe støttehjulene over. De fleste børn kan bruge en løbecykel omkring 2 års alderen - nogle også før.

Se vores udvalg af Puky løbecykler her >

Find den rigtige størrelse løbecykel

 

størrelsesguide Puky løbecykler

 

* er laveste saddelhøjde, svarende til skridtlængde inklusiv sko.
Når du skal finde den rigtige saddelhøjde på løbecyklen, er det meget vigtigt at barnet kan nå jorden med flad fod på begge sider, for at give barnet størst mulig tryghed. Du skal derfor måle barnets skridthøjde og sammenligne den med den laveste saddelhøjde på løbecyklen.



Vi forhandler den flotte og funktionelle løbecykel fra PUKY. PUKY producerer løbecykler i forskellige størrelser og farver, med eller uden bremse. Du kan købe PUKY løbecykel i str. M (fra ca 2 år), L (Ca. 2,5 år - 12" hjul) og XL (ca 3 år - 12,5" hjul) - så vi er sikre på at kunne tilbyde en passende størrelse løbecykel til alle mindre børn.

Hvis dit barn er 'normal' i højden, kan man som udgangspunkt sagtens følge aldersanvisningerne (str. M fra ca. 2 år, str. L fra ca. 2,5 år og str. XL fra ca str. 3 år), men for at være sikker kan du måle dit barns skridtlængde og sammenligne med målene fra tegningen ovenover.



  Se hele udvalget af løbecykler her >

 


 

En kunde anmeldte:

GENIAL løbecykel

Hej Jette

Vi købte for knap to år siden en PUKY løbecykel hos dig til vores nu knap 4-årige søn. Hans løbecykel har været et kæmpe hit - han skulle dog lige runde de 2,5 år så godt og vel før han turde give los på den. Men så gik det bare fremad. Han har haft den med over alt - og har imponeret med sine balancekunster hvor vi kom frem. Da han kom i børnehave - blev han igen rost for sin balance og generelt meget gode motorik. Da han en dag havde sin løbecykel med derop, kunne de straks se, hvor han havde teknikken fra.

Men i går blev vi enige om at NU skulle han prøve en "rigtig" cykel. Uden støttehjul og uden hjælpepind bagpå. Jo han havde da prøvet begge dele nogle gange før men aldrig med held. Støttehjulene forvirrede ham og kæppen var mere i vejen og vi har faktisk ikke været alt for gode til at opmuntre til at prøve en rigtig cykel, for han var så glad for sin løbecykel. Men som sagt ville vi give det et forsøg. Så vi tænkte, at et godt greb i kraven måtte være vejen frem. Og efter fire (4!!) minutter cyklede han - uden støtte - frem og tilbage, rundt og i cirkler. Han har jo balancen på rygraden nu.

Naboer og genboer kom ud på vejen og var målløse. De har altid godt vidst, at han havde en god balance, men at det skulle gå så hurtigt overraskede alle.

Vi er ikke i tvivl om at vores Puky løbecykel er en af de bedste investeringer vi har gjort ift. vores søn.

Jeg tænkte at jeg lige ville fortælle dig denne historie, for der er ingen tvivl om, at din kyndige vejledning da vi købte løbecykel, hele tiden har givet os troen på at det var det rigtige vi gjorde. Selv når venlige sjæle kom med alm. små børnecykler til os i troen på, at vi da måtte være blevet snydt da vi havde købt en cykel uden pedaler ;-) I børnehaven har de nu indkøbt løbecykel - direkte inspireret af vores søns kunnen og seancen i går, var bare kronen på værket - og dette ville jeg bare lige dele med dig.

De bedste hilsner fra
Henriette Frahm
P.s - vi venter en lillebror om et par måneder og selv om vores løbecykel er blevet brugt i det uendelige, så er den stadig i flot stand, så vi glæder os til at vi om et par år, kan introducere en løbecykel til endnu en ung mand og igen blive overrasket over hvor meget det kan betyde med noget så almindeligt som en cykel....

Vi bruger cookies hos Børn i balance, for at give dig en bedre brugeroplevelse. Læs mere

Shop videre Gå til kurven
Vi bruger cookies hos Børn i balance, for at give dig en bedre brugeroplevelse. Læs mere