GRATIS FRAGT Køb over 799,-
DAG TIL DAG LEVERING 30 Dages returret

Handelsbetingelser

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Børn i Balance, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og Børn i Balance. Aftaler med børn og unge under 18 år, kan alene indgås af forældre eller andre der lovligt kan handle på barnet eller den unges vegne. Alle aftaler indgås på dansk.

  1. Ordreprocedure
  2. Persondatapolitik
  3. Cookies
  4. Dokumentation og vejledning
  5. Leveringsbetingelser
  6. Pris og betaling
  7. Betaling med EAN for virksomheder
  8. Fortrydelsesret og retur
  9. Reklamation
  10. Pricerunner garanti
  11. E-mærket
  12. Klager
  13. Kontaktoplysninger

1. Ordreprocedure

Når du har lagt en ordre på webshoppen, vil du modtage en bestillingsbekræftelse. Denne mail er alene en kvittering for, at vi har modtaget din ordre. Der er først indgået en bindende aftale mellem dig og Børn i balance, når du modtager en ordrebekræftelse.

Indtil du modtager en ordrebekræftelse, er Børn i balance berettiget til at annullere din ordre helt eller delvist, f.eks. som følge af pris- og tekstfejl eller udsolgte varer. Hvis det sker, vil du naturligvis blive kontaktet. Børn i Balance fremsender snarest muligt en ordrebekræftelse pr. email med oplysninger om kundens ordrenummer, navn og adresse, betalingsmåde, leveringsadresse samt en oversigt over de bestilte varer.

Du bør altid gemme ordrebekræftenlsen, idet denne kan være relevant i forbindelse med ombytning, fortrydelse eller reklamation.

2. Personlige oplysninger (Persondatapolitik)

For at du kan indgå aftale med os på boernibalance.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos boernibalance.dk og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Direktøren for boernibalance.dk har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Den dataansvarlige på boernibalance.dk er Per Hjortshøj.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til boernibalance.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til uvedkommende tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Der anvendes oplysninger til statistikbrug, til brugeranmeldelser samt til vores transportør. Som registreret hos boernibalance.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven.

3. Cookies

På boernibalance.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser. Logstatistik Vi bruger en logstatistik på boernibalance.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet.

4. Dokumentation og vejledning

Hvis der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger de med leverancen fra Børn i Balance. Vi er naturligvis behjælpelige, hvis der er yderligere spørgsmål til produkterne. Børn i Balance kan ikke drages til ansvar for mangler ved produktbeskrivelser udarbejdet af producenten.

5. Leveringsbetingelser

Du kan vælge mellem 4 forskellige leveringsmetoder:

1. GLS, pakkeshop, DKK 39 eller GRATIS
Her vil pakken blive leveret til en GLS Pakkeshop i Danmark som du selv vælger under ordreafgivelsen. GLS vil holde dig opdateret via mail og SMS (hvis du har indtastet mobilnummer) om hvor langt din pakke er nået. Husk at medbringe pakkenr. og gyldigt ID, når du henter pakken.
Vær opmærksom på at GLS grundet fyldte Pakkeshops kan levere pakken i en anden Pakkeshop end den ønskede.
Deadline for dag til dag levering er kl. 14.30.
Forsendelsen er gratis hvis du handler for over DKK 799 (før fragt) til DK. Ellers er prisen DKK 39,00.

2. GLS, levering til døren, DKK 59
Få pakken leveret til døren. Benytter du denne leveringsmetode, må GLS stille pakken, hvorefter den scannes som leveret, og ansvaret for pakken overgår til dig. Du skal derfor angive et sted GLS kan sætte pakken hvis ikke du er hjemme til at modtage den. 
Deadline for dag til dag levering er kl. 14.30.

3. GLS, levering til institution/firmaadresse, DKK 59 eller GRATIS
Her vil du få pakken leveret til arbejdspladsen i Danmark. Det er et krav at der anføres firma/institutionsnavn før vi sender pakken.

Forsendelsen er gratis hvis du handler for over kr. 799 (før fragt). Ellers er prisen DKK 59.

4. Afhentning, GRATIS
Du kan vælge at afhente dine varer hos os på Brydehusvej 20, 2750 Ballerup. Når vi har modtaget og pakket din ordre, får du en mail (som hovedregel samme dag) om at du kan hente dine varer. Grundet begrænset plads henstiller vi til at varen hentes inden for en uge. Du kan hente dine varer på hverdage mellem 8.30-15.

5. Forsendelse til udlandet

Vi sender ikke til Grønland eller andre lande udenfor EU. For øvrige lande kan du se i kurven hvad fragten er.


For alle leveringsmetoder gælder følgende:

Købet er først gennemført, når købet afsluttes med en egentlig betaling, med mindre du vælger at betale kontant ved afhentning.

Vi tilstræber at tilsende varerne fra dag til dag og senest 1 hverdag efter bestillingen er modtaget. Du modtager ved afsendelse af pakken et Track and Tracenummer, så du til enhver tid kan følge pakken.

Risikoen for varer købt i Børn i Balances web-shop overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.

6. Pris og betaling

I vores webshop kan du bestille dine varer online og betale via: - Dankort - VISA/Dankort - Kontooverførsel og med MobilePay. Alle priser på webshoppen http://www.boernibalance.dk er inkl. moms. Efter købet sendes en ordrebekræftelse for dit køb direkte til din email-adresse. Betaler du med betalingskort er du sikret mod misbrug. I vores webshop, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i betalingssystemet, har du ingen selvrisiko, hvis dit kort bliver misbrugt. Derfor er du bedre sikret ved handel i en internet-butik end i en fysisk butik, hvor du har en selvrisiko på 1.200 kr., hvis dit Dankort misbruges ved brug af pinkoden.

Når du sender data ved betaling med betalingskort er dataene krypterede (SSL) og derfor er det kun PBS, der kan læse dem. Hverken Børn i Balance eller andre har mulighed for at læse dem. Beløbet for de bestilte varer trækkes først, når de sendes fra Børn i Balance.Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

 

7. Betaling med EAN for virksomheder

Hvis du handler som virksomhed på webshoppen, har du mulighed for at betale med EAN. Du betaler med EAN ved at vælge ’EAN Faktura’ som betalingsmetode og indtaster herefter EAN nummeret.

Bemærk at firmanavn skal være angivet, for at du kan betale med EAN.

 

8. Fortrydelsesret og retur

Fortryder du dit køb er fortrydelsesretten 30 dage, gældende fra den dag du modtager dine varer. Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 30 dage efter modtagelsen af varen. Du kan benytte vores standardfortrydelsesformular [du finder den her], hvis du ønsker at fortryde dit køb.

Ønsker du at få tilsendt en returlabel på mail, kan du skrive en mail til os. I mailen skal du oplyse dit ordrenummer, derefter sender vi dig en returlabel, som du kan sætte uden på kassen. Prisen for denne returlabel er den samme som en forsendelse til pakkeshop (Se punkt 5). Beløbet fratrækkes det beløb vi refunderer til dig, når vi modtager ordren retur.

Ønsker du at returnere uden at bruge vores returlabel, skal pakken sendes til: Børn i Balance, Brydehusvej 20, 2750 Ballerup. 

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Du har også mulighed til at returnere en brugt vare. Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Hvor meget du kan forvente at få retur kommer an på hvor meget varen har været brugt. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i brug eller vaske den.


Tilbagebetaling af købsbeløbet. Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Delvis retur
Fortryder du en del af et større køb med flere varer, kan du ikke få tilbagebetalt fragten.

9. Hvis der er noget galt med varen (Reklamationsret)

Når du handler på boernibalance.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse. Det er f.eks. muligheden for at få et afslag i købesummen eller at ophæve købet.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere? Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Før du sender den defekte vare retur til os, skal du kontakte os på telefon eller mail. Her vil vi kunne afgøre om varen skal returneres eller om vi kan nøjes med et billede, samt hvordan varen eventuelt skal tilbagesendes.
Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine fragtomkostninger. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.
Varen sendes til: Børn i balance Brydehusvej 20, 2750 Ballerup. 

Hvilken information vi skal bruge når du sender varen til os.

Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkosninger samt evt. track and trace nummer. 

Nogle leverandører ønsker produktets Batch eller LOT nummer oplyst ved reklamationer. Derfor anbefaler vi at du gemmer hele eller billeder af emballagen, så det kan lette reklamationsprocessen.

 

10. Pricerunner garanti

Som medlem på PriceRunner sikres dit køb op til 50.000 kroner, hvis et problem skulle opstå i forbindelse med dit køb. Købsgarantien er gratis for dig som forbruger og gælder for alle køb, når du handler hos os. Købsgarantien dækker fysiske personer med adresse i Danmark. Hvis en butik ikke påtager sig sit lovbestemte ansvar og løser problemet relateret til et køb inden for 60 dage, træder garantien i kraft. Hvis du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem, så kan du inden for en time efter dit køb gennemføre din registrering. Det koster ingenting og tager mindre end tre minutter, og vupti så er dit køb omfattet af garantien! Få PriceRunner Købsgaranti i dag Hvis du ønsker, at dit køb skal sikres gennem Købsgarantien, skal din bestilling være adresseret til dig personligt. Med Købsgarantien får du erstatning, hvis en vare er ødelagt, hvis en vare mangler ved levering, hvis levering af varen udebliver eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet. Hvis noget går galt i forbindelse med dit køb, dækker PriceRunner Købsgaranti dig for såvel anskaffelsesomkostninger som fragtudgifter. Du får også erstatning for den direkte økonomiske skade, du eventuelt har lidt på grund af fejlen. PriceRunner Købsgaranti erstatter ikke eventuelt værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger. For de endelige betingelser og oversigt over kategorier, der ikke er dækket af garantien, besøg PriceRunner. Kun en del af butikkerne på PriceRunner er omfattet af Købsgarantien. Vi er en af disse butikker. På deres tjeneste er butikker, der indgår i garantien, markeret med Købsgaranti-symbolet ved deres navn. Målet med Købsgarantien er, at forbrugere, der handler på nettet, skal kunne føle sig mere trygge.

 

11. E-mærket

Vores webshop har været e-mærket siden 2011. Det giver dig som køber en sikkerhed i og med at certificeringen er gennemført af en af e-mærkets jurister.

Når du handler hos os, er du derfor også dækket af e-mærkets køberbeskyttelse og har adgang til e-mærkets gratis Forbruger Hotline.

 

12. Klager

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os ved at sende en mail til info@boernibalance.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til: Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, naevneneshus.dk. Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr . Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@boernibalance.dk.

 

13. Kontaktoplysninger

Har du spørgsmål, så kontakt os: Børn i balance, Brydehusvej 20, 2750 Ballerup, Tlf: 28 20 00 23 (8.30 -15.00) Email: info@boernibalance.dk (Vi svarer senest indefor 24 timer, men sædvanligvis langt hurtigere) CVR 31 62 36 77.

 

Handelsbetingelserne er sidst opdateret: 20. august 2021

Vi bruger cookies hos Børn i balance, for at give dig en bedre brugeroplevelse. Læs mere

Kurven er tom